De kunstnerdrevne udstillingssteder
Sydhavn Station / C4 projects

En af de mere unikke ting ved den danske kunstscene er antallet af kunstnerdrevne udstillingssteder. De kunstnerdrevne udstillingssteder adskiller sig fra gallerierne da de ikke nødvendigvis har noget kommercielt formål og ikke er afhængige af et stort værk salg. De arbejder heller ikke under de sædvanlige kunst institutionelle rammer med et vist ansvar for at vise den almene anerkendte samtidskunst til en bredere offentlig. De kunstnerdrevne udstillingssteder er som navnet henviser til oprettet af, arrangeret og drevet af kunstnerne selv. Det skaber et rum for kollegial samarbejde, hvor udstillingsstedet kan være ramme for mere eksperimenterende og proces orienterede projekter. Udstillingsstederne er ofte helt eller delvist finansieret af kunstnernes egne midler. Det er drevet af et faglig engagement, en lyst til at skabe rum for kritisk tænkning og udfordre rammerne for samtidskunsten. Det er et beundringsværdigt initiativ som vi på HFKD gerne vil hylde. Vi er derfor glade for at kunne invitere C4 og Sydhavn Station til at udstille i vores lokaler. De to kunstner drevne udstillings grupper har hver især selv kurateret en udstilling med deres gruppes medlemmer.

C4 projects
C4 projects er et udstillingssted som ligger på Vesterbro i København. Vi organiserer og kuraterer en række udstillinger, der præsenterer et mangfoldigt udsnit af ny ung samtidskunst. C4 projects er et eksperimenterende udstillingssted der vægter en undersøgende tilgang til kunst. C4 projects mål er at give unge danske og udenlandske kunstnere og kuratorer rum til at eksperimentere og mulighed for at præsentere solo- og gruppe-udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet. Vi arrangerer 10-12 udstillinger årligt, samt en række begivenheder i form af workshops, oplæsninger og talks.
Udstillingerne fungerer som indspark i kunst- og samfundsdebatten. C4 projects udspringer af kunstnerkollektivet Carstensgade 4, der har organiseret udstillinger på forskellige locations i København siden 2011.
C4 projects består af: Luise Sejersen, Diana Prim, Naja Maria Lundstrøm, Berit Dröse, Helene Ringkjær Pedersen, Signe Ohayv Aarestrup, Marie Melchiorsen, Katti Pärkson – Kull og Anne Munnecke Christensen
C4 projects udstillingsrum har adresse på: Dybbølsgade 60, 1721 København V
www.c4projects.dk

The Sum of All Effects
Udstillingen “The Sum of All Effects” henviser til den synergieffekt der opstår når billedkunstnere etablerer kollektive fællesskaber.
C4 projects blev inviteret på baggrund af deres erfaringer med at skabe og drive en udstillingsplatform kollektivt. En synergieffekt er resultatet af et samspil mellem to eller flere faktorer der forstærker hinanden således at den kombinerede effekt bliver større end summen af de enkelte faktors bidrag. Eller mere forenklet: 2+2=5. Men en synergieffekt er ikke altid positiv. Den hentyder til de nogle gange meget skadelige effekter, der kommer ud af at blande kemikalier. Der ligger noget dobbelttydigt i ordet synergieffekt. Således har c4 projects billedkunstnere hver især skabt værker der på vidt forskellige måder arbejder med ordet og dets betydning.

Udstillere: Anne Munnecke / Luise Sejersen / Katti Pärkson – Kull / Berit Dröse / Diana Prim

Sydhavn Station
Stedet er opstartet i 2012 af 10 billedkunstnere som også varetager driften af stedet i dag. Udstillingsstedet er organiseret ud fra en andels-tankegang, hvor vi sammen finansierer lokalet, og i fællesskab muliggør forskelligartede udstillinger. Samtidig kan hvert medlem operere frit og individuelt i udstillingslokalet, hvor vi hver især suverænt råder over én udstillingsperiode pr. år. Denne struktur virker langtidsholdbar og forener andels-tankegang med et vist ”anarkistisk” handlerum. Kunsten skal på den måde ikke underlægges for mange kompromisser på fællesmøder. Udstillingsstedet Sydhavn Station består af ca. 45 m2 udstillingsrum samt 15 plakatholdere i stationens ankomsthal, de måler hver især 120 x 80 cm.
Stedet drives af: Anne Skole Overgaard, Camilla Rasborg, claus ejner, Heidi Hove, Jens Axel Beck, Mette Juul, Morten Jacobsen, Sonja Lillebæk Christensen, Thorgej Steen Hansen, and Ulla Hvejsel. 2012 – 2014: Modtog Udstillingsstedet Sydhavn Station 2-årig opstartsstøtte fra Statens Kunstfond. Udstillingsstedet Sydhavn Station er beliggende på Ernst Kapers Vej 1, 2450 København SV.
www.sydhavnstation.info

Trip-ty-chon
En æstetisering af skabelse, ophobning og genopstandelse
Kunstværker er lavet for at blive set og vurderet, og helst være samfundsforandrende. Langt de fleste værker har dog et kort liv. Efter endt udstillingsperiode får værket tit en ny funktion, det kan være nyttig som dørstopper eller kile til det vippende bord, det kan også være endnu en irriterende ophobning i det i forvejen trange lager. Med denne udstilling vises gamle lagergemte værker, kasserede værker, værker med ny funktionalitet og værker vis indpakning måske er smukkere end selve indholdet. Trip-ty-chon vil æstetisere den uundgåelige ophobning, æstetisere sammenspillet mellem pragmatismen og idealismen – en integreret del af den billedkunstneriske praksis.

Kuratorisk baggrund, Morten K Jacobsen

Udstillere: Anne Skole Overgaard / Camilla Rasborg / claus ejner / Heidi Hove / Jens Axel Beck / Mette Juul / Morten K Jacobsen / Sonja Lillebæk Christensen / Thorgej Steen Hansen / Ulla HvejselNew Text

using allyou.net