HUSET


Huset for Kunst og Design – det tidligere Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet – hører nu under Dansk Talentakademis linje for Kunst & Design.

Huset er et udstillings-, formidlings-, produktions- og videncenter for ny kunst og design. Huset er et åbent og levende sted, der arbejder for mødet mellem de professionelle kunstnere/designere og det yngre, kreative vækstlag i Holstebro. Bygningen huser foruden de ca. 400 kvm. udstillingsrum, også undervisnings- og workshoplokaler tilknyttet Dansk Talentakademis Kunst & Design elever.

HFKD står for en række udstillinger og events, blandt andet et udstillingsprogram kurateret af billedkunstner/kurator Anna Margrethe Pedersen med udgangspunkt i yngre, danske samtidskunstnere. Dette program knytter sig også til undervisningen på Dansk Talentakademi, i form af formidling, artist-talk og workshops med de udstillende kunstnere.

Udstillingsprogrammet er støttet af Holstebro Kommune, Færchfonden, Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden og Augustinus Fonden.

Det tidligere Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, der ligger i umiddelbar tilknytning til Nørrelandskirken, blev opført i 1971 som en selvstændig afdeling af Holstebro Kunstmuseum. Bygningen er tegnet af arkitektparret Johannes og Inger Exner. 


ADRESSE
HUSET FOR KUNST & DESIGN
Nørrebrogade 1
7500 Holstebro


ÅBNINGSTIDER
Torsdag og fredag kl. 14.00 - 18.00
Lørdag og søndag kl. 12.00 -16.00
Gratis adgang

using allyou.net