Dansk Talentakademi - Kunst & Design

Kunst og Design er en del af Dansk Talentakademi, en kunstskole for dig fra 16 – 25 år, hvor du kan dyrke og udvikle dit kunstneriske udtryk. Vi giver dig de optimale rammer, så du kan udfolde dit talent, dyrke din nysgerrighed og blive klogere på din egen og andre kunstformer.

På Kunst & Design får du de bedste muligheder for at udfordre dig selv og arbejde intensivt kunstnerisk. Vi reflekterer over egne og andres projekter, træner dit øje og det at sætte ord på dine visuelle udtryk.

Udover Dansk Talentakademis Campus råder vi over Huset for Kunst & Design med over 700m2 atelier, udstillingslokaler og café. Alle studerende får en atelierplads som kan benyttes uden for undervisningen. Derudover arrangerer vi sammen elevudstillinger i Huset eller på Dansk Talentakademis Campus.

På Kunst & Design møder du forskellige opgaver og processer, der introducerer dig for billedkunstneriske- og designfaglige metoder. Undervisningen varetages af professionelle billedkunstnere og designere. Derudover har vi tradition for et stort antal gæsteundervisere og udveksling med de kunstnere der udstiller i Huset.

Undervisningen: 
Kunst & Design er et 3-årigt forløb. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at du kan følge en ungdomsuddannelse eller passe et job ved siden af. Der er også mulighed for at starte et intensivt 1-4 årigt forløb efter eller under en ungdomsuddannelse. Det er også muligt at sammensætte et selvstændigt 4. studieår.

Undervisningen ligger fast hver tirsdag og onsdag fra kl. 16.15 til kl. 19.45. Derudover tilbyder vi til tider workshops i weekender og på andre hverdage, studieture og foredrag, samt koncerter på Dansk Talentakademis campus både i forbindelse med og udenfor undervisningstiden.

Læs mere om Billedkunst på Dansk Talentakademi: 
www.talentakademi.dk/dit-talent/billedkunst/
Læs mere om Design på Dansk Talentakademi: www.talentakademi.dk/dit-talent/design/

using allyou.net